11. marts · 2020
Mercantecs struktørelever kan godt glæde sig. De har nemlig kvalificeret sig til EuroSkills 2020.
To struktørelever, Glenn Ebdrup og Mads Borup Kristensen, vandt DM i Skills i januar. Nu har de to Mercantec-elever kvalificeret sig til at repræsentere Danmark ved EM i Skills. En nyhed der vækker begejstring på Mercantecs byggetekniske afdeling – Byggetek.
EM i Skills afholdes hvert andet år. Danmarksmestrene fra 2019 og 2020 har derfor konkurreret mod hinanden om at kvalificere sig til EM i Skills. En konkurrence der i sagens natur var på et særdeles højt niveau.
- Der er et stort mentalt pres på de konkurrencer, men Mads og Glenn klarede sig utrolig flot. De løste alle opgaver på et højt niveau og nåede at blive færdig med opgaven, og det nåede sidste års DM-vindere ikke, så vi er utrolig stolte af dem og glæder os til EM, lyder det fra Michal Krarup, der er uddannelsesleder på Byggetek.
EM i Skills afholdes i Østrig fra den 16.-19. september 2020.