Sund mad har en kæmpe betydning, når man skal præstere

Dagen før en vigtig fodboldkamp tænker Janni Thomsen en del over, hvad hun spiser og drikker, og selvom hun godt kan lide røde bøffer, bearnaise og pomfritter, slik, chokolade og kage, holder hun sig langt væk fra fed, sød og tung mad.

Og på selve kampdagen, tænker hun også nøje over, hvordan hun sammensætter sin kost, og hvornår hun indtager de sidste afgørende kalorier. Tre timer før en kamp spiser hun eksempelvis altid en stor portion pasta med stegt kylling – uden hverken flødesovs eller grøntsager. Så er motoren tanket op og klar til at kunne præstere.

• Det er ret kedelig mad, og jeg spiser det hverken for smagens skyld, eller fordi det er sjovt at lave. Kun fordi jeg ved, at det virker bedst, forklarer hun.

Masser muligheder
Og 20-årige Janni Thomsen ved, hvad hun snakker om. Ikke alene er hun elitesportsudøver på topniveau. For nylig fik hun sin debut på kvindefodboldlandsholdet – og scorede et mål og lagde op til to i en turnering i Portugal. Janni Thomsen kan også snart kalde sig ernæringsassistent. I juni skal hun til sin afgørende eksamen og svendeprøve, og når hun har færdiggjort sit elevforløb i det store sygehuskøkken på Regionshospital Viborg, er hun færdiguddannet og klar til at gå efter sine drømme.

• Først satser jeg på at finde mig et job som ernæringsassistent på nedsat tid så jeg kan bruge ekstra meget tid på min træning og på at gå målrettet efter at blive professionel fodboldspiller i udlandet i nogle år. Det kunne virkelig være fedt at få afprøvet, siger hun og fortsætter.  
• Og så har jeg tænkt mig at tage en bachelor i ernæring og sundhed. Jeg har også på et tidspunkt haft en drøm om at læse til diætist. Der er rigtig mange muligheder.

23 timer om ugen
Janni Thomsen har i mange år været vant til at have et meget stramt ugeprogram. Hun bruger 23 timer om ugen på sin sport og arbejder derudover fuld tid på sygehuset, når hun altså ikke er i skoleforløb på Hotel & Restaurantskolen på H.C. Andersens Vej i Viborg. Det var et helt bevidst valg, at hun gik målrettet efter en erhvervsuddannelse, da hun i sin tid forlod folkeskolen. Et valg hun ikke har fortrudt.

• Jeg har altid været ret vild med at lave mad, og jeg har altid været interesseret i kost. På den her måde har jeg kunnet kombinere de to ting, der gør mig mest glad, siger hun og fortsætter.
• Jeg har aldrig haft problemer bogligt, men jeg er ret sikker på, at jeg nok var kommet ud af gymnasiet med et halvdårligt gennemsnit, som jeg ikke kunne bruge til noget som helst alligevel, hvis jeg var gået den vej. Fodbolden tager trods alt en hel del af min energi.

Perfekt kombination
Janni Thomsen er tilknyttet kvindeligaen i VSF i Aarhus. Fire gange om ugen, mandag, tirsdag, torsdag og fredag kører hun til Aarhus for at træne klokken 15.30 og er først hjemme klokken 20. Der er stort set kamp hver weekend. Og onsdag og søndag bruger hun halvanden time i fitnesscenter.
23 timer om ugen på sport er mange timer – men det passer Janni helt fint.

• Når jeg arbejder på hospitalet møder jeg 6.00. Det er helt perfekt, for så kan jeg lige komme hjem og hvile mig lidt, inden jeg skal til træning. Og det passer mig også ret godt at undervisningen er en kombination mellem teori og praksis.

Det faktum, at Janni Thomsen i over tre år har fået lærlingeløn og efter skat har haft mellem 8-9.000 kroner til sig selv har også haft positiv betydning for hendes sport. Hun har blandt andet investeret sine lærlingepenge i en lille benzinbesparende bil, som hun værdsætter højt, de mange eftermiddage og aftener hun suser frem og tilbage mellem Aarhus og Kjellerup.

Hårdt med coronapause
Og mens de fleste nok ville betakke sig for at have så stramt et program, er Janni særdeles godt tilfreds med sit liv. Hun trækker lidt på skuldrene med et skævt smil, når hun skal forklare, hvordan hun har haft det med at holde næsten tre måneders ufrivillig pause.  

• Det har været hårdt. Virkelig hårdt. Og mærkeligt. Heldigvis fik vi et træningsprogram vi skulle følge. Men de er ikke helt det samme, siger hun og fortsætter.
• Jeg har arbejdet nogenlunde normalt på sygehuset – bare i 14 dages skiftehold. Skolen har kørt online i teams, og vi har derfor været nødt til at fokusere på det teoretiske. Det er virkelig fedt, at det nu kan lade sig gøre at komme på skolen igen. Og også ret heldigt. Det ville have været svært at lave en svendeprøve online i vores fag.

Selvtræning
At gå efter målet og arbejde benhårdt på at blive dygtig har altid været Janni Thomsens stil.
Hun voksede op i Kjellerup med sine forældre og sine to storebrødre. Hendes mor har spillet fodbold som ung og var træner, da Janni begyndte til fodbold fire år gammel. Og selvom brødrene godt kunne lide en rask fodboldkamp, blev Janni lynhurtigt den mest dedikerede – og dygtige – fodboldspiller i familien. Ikke mindst fordi hun brugte timer alene på fodboldbanerne i Kjellerup på at selvtræne og øve sine skud og sin løbeteknik. 10 år gammel spillede hun med piger, der var to år ældre end sig selv. 13 år gammel blev hun spottet som DBU-talent og rykket fra pige til drengeserien.

• Det var faktisk ok. Jeg har altid været en drengepige, og jeg havde mange gode drengevenner. Men det var da lidt underligt til de første kampe. Som regel kommenterede de andre hold altid, at der var en pige med på holdet. Men altid kun i begyndelsen. Når de opdagede, at jeg godt kunne give dem modstand, holdt de op med at sige noget, fortæller hun.

Restaurant-drømme
Samme ihærdighed har Janni gjort brug af under sin uddannelse. I begyndelsen var hun forundret over at ernæringsassistentuddannelsen var så teoretisk funderet, som den er. I dag er hun taknemlig over at fået indsigt i, hvordan eksempelvis mineraler, vitaminer og fedtsyrer påvirker vores krop, og hvordan den rette kostsammensætning kan være afgørende for menneskers trivsel.

• Jeg har faktisk også en lille drøm om at åbne min egen restaurant på et tidspunkt. Med fokus på ernæringsmæssig sund og selvfølgelig lækker mad. Kokke ved jo ikke nær så meget om ernæring og betydning af ernæring, som vi gør. Og man bliver faktisk også ret god til at lave mad som ernæringsassistent, siger hun og fortsætter.
• Men til at begynde med vil jeg nok bare blive ved med at bruge det jeg ved på at bygge min egen krop op, så den kan præstere bedst. Og selvfølgelig give gode råd til mine holdkammerater hvis de spørger til opskrifter og den slags.