I projektet fokuserer vi på FN’s Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Med udgangspunkt i ”Vugge til vugge”-princippet og cirkulær økonomi vil vi arbejde med bæredygtighed på en innovativ og handlingsorienteret måde. Både teoretisk og praktisk, kunstnerisk og håndværksmæssigt.

Afhængigt af de konkrete elever, vil vi i de forskellige lærings-sammenhænge arbejde med ressourcer og materialer med brug af modellen ”Reduse – Reuse – Recycle – Rethink”, så eleverne opnår en bevidsthed om biologiske og tekniske kredsløb og kan se egne handlemuligheder fremadrettet som faglærte eller videreuddannede.

Foruden Mercantec deltager fire ungdomsuddannelsesinstitutioner i projektet – Mercantecs smedeafdeling indgår i projektet, der bl.a. vil arbejde med, hvordan kan indarbejde en grundlæggende forståelse for Reduce-Reuse-Recyckle-Rethink-modellen og bæredygtighed på uddannelsen.


Projektet er støttet af Region Midtjyllands Uddannelsespulje.