Hvis du er nysgerrig på byggeri og konstruktioner, skal du vælge brobygning på Bygge & Anlæg (EUD/EUX). Du kommer til at arbejde med et spændende projekt, hvor du får god hjælp og vejledning af din underviser.
Vi starter forløbet med en fælles introduktion, hvor du hører lidt om de forskellige erhvervsuddannelser og EUX, som giver dig en studentereksamen og en erhvervsuddannelse på samme tid.
På forløbet får du mulighed for at få vejledning, så du føler dig bedre klædt på til at træffe et kvalificeret valg om uddannelse. Vi kommer hele vejen rundt på afdelingen, og du bliver præsenteret for alle vores bygge- og anlægsuddannelser.
Praktisk information:
- Mødested: Håndværkervej 9 - Bygge & Anlæg
- Mødetid alle dage: kl. 08.00 – 13.30.
- Medbring egen mad og drikke. Der kan også købes mad og drikke i vores kantine.
- Da noget af undervisningen foregår i værksteder, skal du sørge for at have praktisk tøj og sko på, der godt kan tåle at blive lidt beskidt. (Hvis du selv har sikkerhedssko, må du meget gerne medbringe dem.)
- Der er ca. 2,2 km at gå fra Viborg Banegård/Busterminal. Bus 61, 62, 67 og 740 standser i nærheden af Håndværkervej 9.
Når du møder op den første dag på Håndværkervej 9, skal du gå ind ad hovedindgangen og fortsætte ligefrem til kantinen.
Her vil vi stå klar til at tage imod dig og fortælle dig meget mere om hvad, der skal foregå, mens du er her på Mercantec.
Vi slutter brobygningen af med en evaluering, hvor vi gerne vil høre om dine oplevelser og indtryk af dit besøg hos os. I løbet af brobygningen har du altid mulighed for at stille spørgsmål til de uddannelser, du er nysgerrig på.
Har du og/eller dine forældre spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte os. Læs mere om vores uddannelser HER
Du kan også følge os på:
Vi glæder os til at se dig!