Går du i 8., 9. eller 10. klasse har du mulighed for at prøve at gå på HHX, HTX eller EUX på Midtbyens Gymnasium og finde ud af, om det er den rigtige ungdomsuddannelse for dig.

På Midtbyens gymnasium tilbyder vi 2 og 3-dages introduktionskurser for elever i 8. klasse og brobygningsforløb for elever i 9. og 10. klasse.

Her giver vi dig mulighed for:

  •  At få indblik i vores særlige studiemiljø på Midtbyens Gymnasium.
  •  At opleve HHX’s, HTX’s og EUX’s forskellige fag.
  • At snuse til de forskellige studieretninger på HHX og HTX.
  • At snuse til de forskellige retninger på EUX.
  • At møde nogle af vores nuværende elever og få en snak med dem om hverdagen på den uddannelse du har tilmeldt dig.
  • At blive klogere på de muligheder den valgte uddannelse giver dig.

Eller med andre ord - At blive klogere på, om HHX, HTX eller EUX kunne være den rette uddannelse for dig.

Forløb – HHX

Formålet med besøget er at give dig et indblik i:

  • De forskellige fag og studieretninger vi har på HHX. Mange af fagene er nye for dig og derfor gør vi rigtig meget ud af at introducere dig for fag som afsætning, virksomhedsøkonomi, innovation og jura.
  • Det faglige niveau og de forskellige arbejdsformer vi bruger på skolen og
  • Hvilke muligheder en HHX-studentereksamen giver
Er du mere nysgerrig på HHX-uddannelsen? 

Forløb - HTX

Formålet med besøget er at give dig et indblik i:

  • De forskellige fag og studieretninger vi har på HTX. Mange af fagene er nye for dig og derfor gør vi rigtig meget ud af at introducere dig for fag som teknologi, kom/IT og teknikfag.
  • Det faglige niveau og de forskellige arbejdsformer vi bruger på skolen og
  • Hvilke muligheder en HTX-studentereksamen giver
Er du mere nysgerrig på HTX-uddannelsen?

Forløb – EUX

Formålet med besøget er at give dig et indblik i:

  • De forskellige fag og retninger vi har på EUX
  • Det faglige niveau og de forskellige arbejdsformer vi bruger på skolen og
  • Hvilke muligheder EUX-erhvervsfaglig studentereksamen giver

 

Er du mere nysgerrig på EUX-uddannelsen?

Praktiske oplysninger om Introkurserne og brobygningsforløbene

Velkomst
Den første dag skal du møde kl. 8.10 ved hovedindgangen fra Banebroen (Banegårds Allé 1). Her vil I blive taget imod af en af vores undervisere. I første modul vil du bl.a. møde en af vores studievejledere og vil blive vist rundt af nogle af vores nuværende elever.

Skema:
Du vil få udleveret et skema den første dag, du er her. Heraf vil det fremgå, hvilke fag du skal have og hvilke lokaler du skal være i. De kommende dage skal du møde kl. 8.10 og alle dage slutter kl. 13.35. Modulerne har en varighed af 70 minutter. Du vil møde en række af de fag vi har på den valgte uddannelse, ligesom du vil opleve nogle af de forskellige arbejdsformer vi benytter på den pågældende uddannelse.

Medbring:
Du skal medbringe egen computer.

Mad:
Vores kantine har åben hver dag og her kan du købe frokost. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at tage madpakke med. Medbragt mad kan spises i vores studieområder.

Find vej:
Vi ligger lige ved Viborg Station så lettere kan det ikke blive.

Kontakt os

anth

Uddannelsesleder

Anita Thøgersen

Midtbyens Gymnasium

Tlf. +45 8950 3300

Mobil +45 2013 0614

anth@mercantec.dk

Midtbyens Gymnasium

Banegårds Allé 1

8800 Viborg

Få rutevejledning