Under første samtale fortæller du om din motivation for at søge stillingen, dine kompetencer og erfaringer, og vi uddyber indholdet i stillingen. Formålet med samtalen er, at få en gensidig fornemmelse for, om der er et potentielt match.
Efter samtalen bliver du ringet op med en invitation til 2. samtale, eller du får et begrundet afslag.
Anden samtale har til formål at gå dybere ift. matchet mellem dig og stillingen. Du vil ofte blive bedt om at forberede en case/opgave enten på forhånd eller i direkte forbindelse med samtalen. Til nogle stillinger benytter vi også personprofilanalyse.
Forud for 2. samtale indhenter vi typisk referencer fra tidligere arbejdsgivere. Vi indhenter naturligvis ikke referencer uden dit samtykke.