Mercantecs værdier (PROF)

Professionel

  • Vi matcher de forventninger, vi mødes med af hinanden, elever, kursister, studerende, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere.
  • Alle bidrager til Mercantecs succes, hver på sin måde afhængig af jobfunktion og organisatorisk placering.
  • Alle arbejder aktivt for at give Mercantec et godt image
    Stærke faglige miljøer skaber vi til gavn for alle i og omkring Mercantec.

 
Rollemodel

  • Vi er rollemodeller for unge mennesker ligesom vores engagement og motivation påvirker deres engagament og motivation til uddannelse positivt.
  • I Mercantec indgår vi forpligtende relationer internt i forhold til kolleger og eksternt i forhold til elever, kursister, studerende, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
  • I Mercantec omgås vi hinanden med respekt.
    Forskellighed anser vi som en styrke og som en vigtig katalysator for skolens udvikling.

 
Omsorg

  • Vi drager omsorg for hinanden og for de mennesker, som kommer i kontakt med vores organisation.
  • Gennem fokus på trivsel og tillid til hinanden skaber vi til et godt uddannelses- og arbejdsmiljø.
  • Vi er opmærksomme og empatiske og skaber gode rammer for medarbejdere, elever, studerende og kursister.
  • Mercantec er bevidst om sit sociale ansvar som skole og som en stor lokal arbejdsplads.


 Frontløber

  • Vi er på forkant med fremtiden og skaber en attraktiv skole med fokus på dannelse, uddannelse, udvikling af unge og på fremadrettet livslang kompetenceudvikling for virksomheder og voksne.
  • Vi vil være anderledes, nyskabende og eksperimenterende.
  • Der er plads til de skæve ideer, og vi tør tænke ud af boksen.
  • På en konstruktiv og positiv måde udfordrer vi vores omgivelser og skaber bemærkelsesværdige resultater. ​